Kære naboer.
Vores arbejdsdag er blevet udskudt et par gange på grund af Covid-19, men nu ser det ud til at vi endelig kan afholde den. Det bliver søndag 29/8-2021 kl. 10.
Fokus på denne arbejdsdag vil være at få ordnet vores kælderområder så de kan blive til større gavn for os alle. Planen er at inddrage nogle af rummene ved varmefyret til opbevaring af barnevogne. Derved kan den nuværende cykelkælder blive brugt kun til cykler. Derudover bliver det store åbne kælderområde under Florsgade et fælles opbevaringsrum. Dog skal ting der står i dette kælderrum være markeret med navn og adresse så vi kan holde styr på tingene i rummet.
På arbejdsdagen er planlagt følgende opgaver:
Kælder under Florsgade
- Nedrivning af trævæg
- Oprydning og udsmidning
- Fejning af gulv
- Opsætning af reoler
Cykelkælder
- Alle cykler stilles midlertidigt ud
- Fejning og vask af gulv
- Afmærkning af cykelholderpladser med maling
Varmekælder områder
- Oprydning og udsmidning
- Opsætning af reol
Kælder under Hiort Lorenzens Gade 6
- Oprydning og udsmidning
- Feje gulv
Bagtrapper
- Vask vinduer
FØR arbejdsdagen vil vi bede de af jer, som har ting liggende i kældrene, om enten at smide disse ud, hvis I ikke vil bruge dem længere, eller sætte navn og adresse på tingene. Ting med navn og adresse vil blive flyttet over i det åbne kælderlokale under Florsgade, mens de ting der ikke er markeret bliver smidt ud på arbejdsdagen.
Efter arbejdet vil der være pizza, øl og vand. Vi håber at se en masse af jer!
Med venlig hilsen, Bestyrelsen